*Reklame* – Titel: Afvigeren (Divergent #1) – Forfatter: Veronica Roth – Forlag: Alvilda – Anmeldereksemplar fra Alvilda
★★★☆☆Afvigeren (Divergent #1) af Veronica Roth var noget helt særligt. Den var så anderledes og en ordentligt mavepuster, da jeg læste den. Vi starter med fuld knald i in medias res og alt bliver ikke forklaret i mindste detalje, hvilket jeg fandt lidt forvirrende. Man skal holde tungen lige i munden, for det er en verden, som er opdelt i fem forskellige grupper (Puritanerne, Sanddru, Pacifisterne, Intelligentsia og Skytsenglene) og dem der ikke passer ind, forsvinder fra mængden. Da Tris fylder 16 år skal hun finde ud af, hvor hun for alvor hører til og det bliver ikke en nem rejse for hende.
Det er sci-fi/dystopi i et hæsblæsende tempo og der sker virkelig meget på de små 300 sider, som bogen indeholder. Den er godt skrevet og intens at læse. Der er mange nervepirrende øjeblikke, meget vold og kaos, men der gemmer sig en klassisk kamp mod det onde. Det handler om at finde sin plads, men det kan være svært for alle, uanset om man lever i et dystopisk/sci-fi-scenarie, som Tris, eller om man er en helt almindelig teenager i vores verden i 2017.
Det er helt tydeligt, at Tris skiller sig ud. Hun kan noget særligt og det er svært for hende at navigere. Hun skal kigge sig over skulderen, uanset hvor hun er, og som læser følger man med helt tæt på, så man føler sig meget tæt knyttet til hende. Tris er dog ikke den mest beskrevede type af karakter og hun er meget drevet af handling, samfundets tvang og magt over hende, men længere i romanen begynder følelserne lige så stille at tage over, og dér begynder man for alvor at lære hende at kende – helt tæt på.
Jeg var ikke helt vildt begejstret i starten af min læsning, men efterhånden som jeg bladrede sider, blev jeg mere og mere vild med plottet og universet. Det er skræmmende og frygteligt at tænke på, hvilken verden, Tris og de andre lever i, og derfor tror jeg også, at det er så fascinerende at læse om. Sæt, det nu var mig!
Jeg havde dog savnet lidt mere udpenslede beskrivelser af samfundsopbygningen, for jeg synes som sagt, at det var lidt forvirrende at skulle holde styr på i starten, men jo længere man kommer i læsningen, jo mere mening begynder det at give. Og det er helt tydeligt, at vi ikke får alt foræret. Der er meget på spil og universet åbner op for mere!
Afvigeren (Divergent #1) er helt klart en tankevækkende roman og jeg glæder mig meget til at læse videre i serien. De to andre venter tålmodigt på hylden!
Advertisements Share this:
