Titel: Jerndronningen
Original titel: The Iron Queen
Original sprog: Engelsk
Forfatter: Julie Kagawa
Serie: The Iron Fey 3#
Sideantal: 380 sider
Sprog: Dansk
Udgivelse: 01-08-2017
Forlag: HarperCollinsNordic
ISBN13: 9789150789393
Læst som: bog
“Jerndronningen Om under fireogtyve timer fylder jeg sytten år. Jeg har opholdt mig for lang tid i Aldrigaldrig. Når man er i alfernes verden, ældes man ikke, eller man ældes så langsomt, at det ikke er nævneværdigt. Så, mens der er gået et år i den virkelige verden, er jeg nok kun nogle få dage ældre, end da jeg gik derind.
I det virkelige liv har jeg ændret mig så meget, at jeg end ikke genkender mig selv.
Jeg hedder Meghan Chase, og her er min fortælling.
Jeg troede, at det var overstået. Jeg troede, at min tid med feyerne og de umulige valg, jeg blev nødt til at tage, det jeg havde opgivet for dem, jeg elskede, lå bag mig. Men en storm nærmede sig, en der ville sætte mine valg på prøve som aldrig før.
Og denne gang ville der ikke være nogen vej tilbage.” -Resume fra Saxo.
Jeg behøver jeg at nævne at Julie Kagawa er dronning af drage og alfebøger. For hun er et naturtalent siden hun kan skrive begge to. Jeg elsker både “Sagaen om Talon” og “The Iron Fey” serien. Fordi Julie Kagawa kan bare det med at skrive en helt fantastiske bøger som kan handle om alting. Jeg tror hun kan skrive spændende bøger om alting, og alligvel bliver det et hit. Jeg var så tilfreds med de to første bøger i serien, og jeg var vildere med den tredje. Normalt er bog 3 den kedelige eller bare en ekstra man skal igennem, men indtil videre har det været den bedste.
Vi er nu ovre konflikten mellem det mørke og lyse hof. Nu er den fælles fjende jernhoffet. Alferiget er på randen af ødelæggelse, og alting hviler nu på Meghan’s skuldre. Jeg har haft sådan et elske hade forhold til Meghan før, det har sådan ikke set ændret sig i denne bog. Jeg elsker de ting hun gør, og at hun er villig til at ofre sig selv. Jeg kan bare ikke klare hendes personlighed. Hun er uselvisk, hvilket er et plus på min side, men hun er bare ikke lige min kop te. Jeg elsker normalt alle Julie Kagawa’s personer, men Meghan har ikke lige været min yndlings. Jeg tror det er fordi hun var barnlig i starten af bøgerne, og det er hun stadig en smule nu også. Hun er helt klart blevet bedre, men man bliver lidt irriteret på hende i nu og næ.
Jeg skal lige sige at jeg rigtig godt kan lide Ash og Puck, men alligevel er det ikke hovedpersonerne i denne serie som er mine yndlings. Nej, det er mere kong Oberon, dronning Mab og alle de små karakterer. Jeg elsker alle de små mærkelige og sjove væsner, som man møder undervejs. Det er som et kinderæg man åbner i nu og næ. Selvom jeg tvivler på at Julie Kagawa selv har opfundet væsnerne, så har hun givet dem livsånden. Jeg føler det er få forfattre som kan kan gøre de små karaktere levende.
Det eneste som jeg savnede var noget mere beskrivelse af omgivelserne. Før jeg 100% kan leve mig ind i en bog, skal jeg altså havde detaljer. Jeg snakker om hvordan aldrigaldrig ser ud, og hvad tingene føles som. Jeg savner at vide hvordan omgivelserne er, og hvordan tingene fungerer. For jeg elsker bøger som handler om alfer, aldrigaldrig osv. Det er utrolig få bøger som jeg har læst, som handler om alfer.
Normalt som gjorde den tredje bog bedre end de andre var handlingen. Der var så meget mere drama og action i denne bog end i de andre bøger. Krigen havde nok det meste af indflydelsen, men også de tre hoffers sammenstød gjorde det hele så dramatisk. Noget som er lidt kedeligt ved seriens bøger er, at man ved godt hvad der sker. Man ved godt at de gode vinder, og hvad det hele ender med. Så slutningen er ikke en ukendt faktor. Det som jeg tror Julie Kagawa går mere op i er det som er imellem starten og slutningen. For hun overrasker godt nok meget ind imellem siderne. Kapitlerne er korte spændende og man bliver hurtigt færdig med bogen inden man for set sig om. Jeg blev færdig på nogle få timer. Sproget var som sagt lidt tungt en gang imellem, men spændingen løftede det hele op igen.
Jeg vil give bogen 4 stjerner for jeg var fuldt ud tilfreds og glad. Der skal i princippet ikke meget til, før jeg bliver glad. Jeg skal bare have gode personer, gode miljøbeskrivelser, spændende handling og en lykkelig slutning nogle gange. Så kunne jeg ikke være mere glad.
