Hvordan (og hvorfor) blev du oversætter?
Jeg hørte engang en kollega, der havde været undertekster i over 20 år på det tidspunkt, sige, at “der er jo ingen, der havner i den her branche med vilje”. Og der er nok også mange i branchen, der er kommet ind i den ved et tilfælde, men for mit vedkommende var det faktisk noget, jeg rigtig gerne ville. I løbet af min studietid, hvor jeg læste engelsk på Københavns Universitet, kunne jeg godt mærke, at det dér oversættelse var interessant, og derfor tog jeg alle de oversættelsesfag, der var, selv om jeg egentlig troede, jeg skulle noget med at undervise i litteratur. Et af fagene var med Henrik Gottlieb om billedmedieoversættelse, og jeg kan helt tydeligt huske suget i maven, første gang jeg prøvede at tekste en filmstump ved en stationær computer i et lille lokale ude på KUA. Jeg blev helt bidt af kombinationen af oversættelse, krydsogtværsløsning, talesprogsgengivelse, skuespil, researchnørderi og petitesseopmærksomhed, som undertekstning består af, og det er jeg stadigvæk, her efter 12 år i branchen.
Efter universitetet var jeg så heldig, at et tekstningsfirma havde fået en ny, stor kunde og havde brug for folk – og selvfølgelig at de syntes, jeg var god nok. Derfra gik det slag i slag, og de sidste ti år har jeg tekstet mere eller mindre fast for firmaet Subline. Og fordi det er som freelancer, har jeg sideløbende bl.a. kunnet undervise på universitetet, skrive bøger, holde foredrag og siden sidste år også versionere for DR.
Hvad foretrækker du at oversætte og hvorfor?
Når det er undertekstning, er det egentlig selve oversættelsesdisciplinen, jeg godt kan lide, frem for særlige genrer eller typer af opgaver. Uanset hvad man undertekster, er det de samme benspænd, man hele tiden skal forholde sig til og komme elegant hen over, i form af tids/læsehastighedsbegrænsninger, anslagsbegrænsninger osv. Jeg holder et foredrag om undertekstning, som jeg kalder “Oversætternes hækkeløb – iført spændetrøje og gummistøvler”, og det er den mest præcise beskrivelse af undertekstning, jeg har kunnet komme frem til.
Men det er nu altid en fornøjelse at oversætte programmer, som jeg selv ville have lyst til at se i fjernsynet, og meget gerne i samarbejde med dygtige kolleger. Jeg har fx flere gange tekstet tv-serier til DR i parløb med min kollega Christina Witting Estrup, bl.a. “Life on Mars”, “Ashes to Ashes” og “The Walking Dead”, og det har virkelig været både sjovt og lærerigt. Men når det er sagt, trives jeg også med variation i opgaverne, så efter velproduceret britisk drama kan det være rart med hektisk klippet reality-tv eller et norsk portrætprogram. Og de genrer byder i øvrigt også på forskellige udfordringer og research inden for helt forskellige emner. Det er altid sjovt (og svært!) at blive kastet rundt fra medicin til jura til stillehavsfisk til store, svenske forfattere og så lige noget sydstatsslang, nogle gange inden for den samme uge.
Hvordan opstod ideen til din seneste bog om oversættelse ”Ged eller mammut? Om at oversætte”?
Den opstod egentlig i flere tempi. Jeg har i løbet af de sidste år skrevet artikler i forskellige sammenhænge om oversættelse, både på opfordring og simpelthen i sådan en “Someone is wrong on the internet!”-frustration over manglen på forståelse af oversættelse og undertekstning. Samtidig har jeg holdt foredrag og workshops både for oversættere, for sprogprofessionelle og for lægfolk, og deltagernes spørgsmål giver jo et fantastisk indblik i de tanker, folk gør sig om oversættelse, hvad de synes er interessant, og hvad der slet ikke er indlysende ved det. For eksempel når folk efter et foredrag udbryder “Det må være virkelig svært at oversætte!” I anden sammenhæng genlæste jeg så nogle af mine artikler og fik lyst til at udbygge dem lidt, så min oprindelige tanke, jeg kontaktede forlaget Alt i Ord med, var egentlig en ret ligetil artikelsamling.
Da vi så arbejdede videre med ideen, udviklede bogen sig til et noget anderledes bæst. Nogle af mine artikler indgår stadig i bogen, men de udgør ikke hovedparten af den, og nogle af dem er fuldstændig omskrevet. Jeg har også skrevet helt nye kapitler, bl.a. på baggrund af mine erfaringer fra foredragene og de tanker, de har affødt, og så fandt jeg på – heldigvis, for det blev bogen meget bedre af – at bede andre om at bidrage, som har erfaring med oversættelsesdiscipliner, jeg ikke selv har beskæftiget mig med. Jeg tog en dyb indånding og kontaktede dem, jeg syntes ville være allermest perfekte, og til min benovelse sagde de alle sammen ja.
Så bogen endte med at falde i tre dele. En lidt teoretisk del om forskellige aspekter af det at oversætte, fx uoversættelighed, usynlighed og provokerende oversættelsesteori (ja, det kan den sagtens være), en mere praktisk del med “rapporter fra maskinrummet”, som bl.a. består af bidragsydernes kapitler om forskellige oversættelsesdiscipliner, og så en tredje del om undertekstning. Det er egentlig ironisk, fordi undertekstning jo i høj grad handler om at fatte sig i korthed, men undertekstning står simpelthen mit hjerte så nær, at det var nødt til at få sin egen del.
Kan du fortælle lidt om de forskellige bidragsydere til bogen og de enkelte kapitler?
Jeg ville gerne have, at bogen ligesom dannede et vue over de forskellige typer oversættelsesdiscipliner, der er, og ikke kun min egen disciplin, undertekstning. Og det er min erfaring, at folk som regel forstår “skønlitterær oversættelse” ved “oversættelse” – jeg er i hvert fald blevet spurgt mange gange, hvilke romaner jeg har oversat – så det var vigtigt for mig, at også andre store oversættelsesdiscipliner end den skønlitterære blev repræsenteret. Så bogens midterste del har kapitler af Carina Graversen, Anne Simonsen, Sara Koch samt et interview med Morten Visby.
Carina Graversen bad jeg skrive et kapitel om tolkning. Hende havde jeg været i panel med til Hieronymusdagen, og hun skriver lige så levende, som hun fortalte, om tolkning som “bungeejumping for sprogmasochister”, som hun så præcist udtrykker det. Carina tolker fra italiensk, og hun er også underviser og medlem af Translatørforeningens bestyrelse.
Anne Simonsen er fagsprogsoversætter og oversætter regnskab og juridiske tekster, og vi havde tidligere skrevet en tekst sammen, hvor vi sammenligner fagsprogsoversættelse og undertekstning. Den bearbejdede vi til bogen, og jeg er virkelig glad for, at den oversættelsesdisciplin også er med, for den er jo virkelig vigtig (tænk engang hvis en lovtekst bliver oversat forkert!), og så er der både store ligheder og store forskelle mellem de to typer oversættelse.
Faglitterær oversættelse er også en oversættelsesdisciplin, som måske er lidt overset, men den er også både vigtig og temmelig stor. Jeg var så heldig, at Morten Visby gerne ville fortælle om den. Han har oversat alt fra filosofi, politiske biografier og “Tarme med charme”, og er i øvrigt formand for Dansk Oversætterforbund (og siden da er han også blevet formand for Dansk Forfatterforening), og ham gik jeg ned og interviewede, for vi bor tilfældigvis på samme gade. Morten udtrykker sig utrolig godt, så mange af passagerne i kapitlet er simpelthen ordret, hvad han sagde, herunder kapitlets titel “En søvngængeragtig opmærksomhed”, som henviser til den koncentrerede flow-agtige tilstand, man kan være i, når man oversætter.
Den skønlitterære oversættelse skulle selvfølgelig også med, og heldigvis ville Sara Koch, som jo bl.a. oversætter Karl Ove Knausgård, bidrage. Hun skrev en virkelig spændende tekst, der både handler om oversættelse og om at være oversætter, nemlig om “overmod og professionel forelskelse” og om Stanislavskijs tanker om skuespil omsat til oversættelsespraksis.
Jeg skrev selv et kapitel om en anden oversættelsesdisciplin end min egen, nemlig journalistisk oversættelse. Måske er det den mest oversete oversættelsesdisciplin af dem alle, fordi oversætterne selv, altså journalisterne, slet ikke opfatter det, de gør, som oversættelse. Det er i hvert fald mit indtryk, og det synes jeg er interessant. Det var også til dels det, min første bog “Ti faldgruber – oversættelse for ikke-oversættere”, tog udgangspunkt i.
Og sidst, men bestemt ikke mindst, pløjede Thomas Harder, som Babelfiskens læsere nok kender som både skønlitterær oversætter, tolk, forfatter m.m., hele bogen igennem og skrev så et forord, der let og elegant binder sløjfe på det hele – på hele “den mangelemmede mammutged”, som han selv så fint udtrykker det. Jeg var utrolig glad for, at Thomas ville bidrage til bogen, bl.a. fordi jeg holder meget af hans egen bog om oversættelse, “Mellem to sprog”.
Du har tidligere udgivet bogen ”Ti faldgruber – oversættelse for ikke-oversættere” om oversættelse. Hvordan adskiller din nye udgivelse sig fra den?
“Ti faldgruber” var en lærebog, og det er “Ged eller mammut?” slet ikke. Den er rettet mod sprog- og oversættelsesinteresserede i bredeste forstand, og hvor “Ti faldgruber” prøvede at gøre folk, herunder journalister, bedre til at oversætte, og faktisk også bliver brugt på universiteterne, er “Ged eller mammut?” meget mere en “sæt dig her i sofaen, så skal jeg fortælle dig noget om oversættelse; er det ikke fascinerende?!”-bog. Jeg synes jo, at oversættelse er helt vildt spændende, og jeg håber, at min begejstring kan smitte, også folk der ikke selv er oversættere. Alle har jo berøring med oversættelse, og det bedste ved at holde foredrag er, når der går en prås op for folk om det her felt, som de faktisk møder hver eneste dag. Det er det samme, jeg håber at kunne ramme med bogen her.
Hvad er historien bag titlen på bogen?
Ja, hæh! Jeg er glad for titlen, netop fordi den får folk til at stille det spørgsmål, og fordi den afspejler den humor, som jeg slet ikke kan lade være med at bruge, når jeg skriver.
Men ud over det er der faktisk tre ting i titlen. Det ene handler om sprogglæde, og at vi kan gøre ret meget med sproget, elastisk som det er. Udtrykket, som egentlig er “Det er ikke en ged, men en mammut” stammer faktisk fra en fejloversættelse, som også indgår i et af bogens kapitler, og det har som sådan ingen mening. Men det er jo kun, indtil man går i gang med at bruge det. “Det der?! Det er da ikke en ged, det er en mammut!” Vi kan med det samme bruge sådan et udtryk til alt muligt, og det synes jeg er et ret smukt billede på, hvordan vi kan bruge sproget, og et godt eksempel på det, vi oversættere gør hele tiden. Vi vender og drejer på ordene, sætter dem under lup og skaber helt nye sammenhænge og udtryk for at udtrykke præcis det vi vil på den helt rigtige måde.
Det andet handler om, at bogen jo er lidt noget rod, fordi den prøver at favne en masse forskellige oversættelsesdiscipliner og en masse forskellige aspekter af at oversætte. Det er en ret blandet landhandel, som stritter i mange retninger. Er det ged eller mammut?, kan man spørge sig selv om (så snart man har annekteret udtrykket).
Og det tredje, der ligger i titlen, er et hip til Umberto Ecos bog om oversættelse, der hedder “Mouse or Rat? Translation as negotiation”. Det henviser til “uoverensstemmelsesproblemet”, altså det med, at sprog ikke svarer til hinanden 1:1. Ecos eksempel er det latinske ord “mus”, som på engelsk svarer til både “mouse” og “rat” (og på dansk til både “mus” og “rotte”). Det latinske ord dækker altså hele det betydningsfelt, som på engelsk er inddelt i to ord, og hvis man så skal oversætte det latinske ord “mus” til engelsk, kan man ikke “bare” slå op i ordbogen. Man er nødt til at undersøge den verden, ordet henviser til og den kontekst, det indgår i, for at kunne vælge det rigtige eller bedste af flere mulige oversættelser – altså om det skal oversættes til “mouse” eller til “rat”. Og det er dér, at oversættelse bliver til en kompliceret affære – og sjov og udfordrende. Jeg har indtryk af, at mange lægfolk ikke rigtig har tænkt over, at det forholder sig sådan, men det er jo helt grundliggende for at oversætte.
Jeg prøver også at forklare titlen i bogens introduktion, og måske lykkes det lidt bedre end her. Der er i hvert fald mange flere dyreordspil. Introduktionen kan læses her.
Hvorfor er du mon så vild med at formidle om oversættelse?
I det hele taget er jeg ret vild med at formidle. Det med at snedkerere sætninger er jo også en stor del af arbejdet som oversætter, og det har jeg altid godt kunnet lide. Og så lider jeg nok også af “Someone is wrong on the internet!”-syndromet, som jeg nævnte tidligere (og hvis nogen ikke ved, hvor replikken stammer fra, skal de straks google Xkcd’s tegning). Jeg synes simpelthen, at folk burde vide mere om oversættelse, og, ja, så har det grebet om sig. Det var sådan set aldrig meningen, at jeg ville skrive bøger om det her, men det er jeg så kommet til alligevel. For nyligt er jeg også begyndt at blogge om oversættelse, og det er ret sjovt at skrive om faget i det kortere, mere umiddelbare format. Jeg er sådan en, der tænker bedst, når jeg formulerer mine tanker, enten i tale eller på skrift, og nogle argumentationer og eksempler fra bloggens start i efteråret nåede faktisk med i “Ged eller mammut?”.
Men en stor grund til, at jeg formidler om oversættelse, er selvfølgelig, at det er vigtigt! Det er mit indtryk, at mange, der ikke selv er oversættere, tror, at oversættelse er en ret simpel øvelse. Og hvis folk tror, det er nemt at oversætte, og måske endda, at man bare kan sætte en maskine til det, ja, hvorfor i alverden skal de så betale særlig meget for det? Men samtidig er det min erfaring, at der ikke skal så meget til for at demonstrere, at det jo er en temmelig kompliceret affære, for eksempel med historien om de latinske “mus”. For hver gang, den prås går op for nogen, er der vundet en mikrometer i den faglige kamp for ordentlige løn- og arbejdsvilkår for oversættere. Jeg tror på, at det er vigtigt, at vi – så mange som muligt af os, og så tit som muligt – får udenforstående til at forstå, at oversættelse er både vigtigt og svært.
Og så håber jeg selvfølgelig, at “Ged eller mammut?” samtidig kan være et skulderklap til alle os, der ordner den her komplicerede affære dag ud og dag ind – en kærlighedserklæring, skriver jeg faktisk på bagsiden – uanset hvilken oversættelsesdisciplin det lige er, vi er havnet i. Jeg bliver i hvert fald kun mere og mere imponeret over, at (god) oversættelse overhovedet kan lade sig gøre, jo mere jeg tænker over det. Hurra for os, sgu.
Kirsten Marie Øveraas m.fl.: “Ged eller mammut? Om at oversætte”, Alt i Ord, 2017: www.gedellermammut.dk
Kirsten Maries blog, Oversat: www.kirstenmarie.dk/oversat
Kirsten Marie driver også en podcast om sprog, Godt ord: www.facebook.com/godtord
Advertisements Share this:- More
