Til min fødselsdag sidste år fik jeg stor bunke bøger af mine veninder (de er kname skønne hele bundtet). Deriblandt lå Nod og kiggede bydende på mig og jeg glædede mig allerede til at læse på den. Jeg nåede dog ikke ret meget andet end at sætte den på hylden før den ene veninderne fra gaven taktisk nævnte at vi måske kunne læse den i vores bogklub. Ak og ve, så måtte den vente, men så kunne jeg da se frem til at dele læseglæden med de andre i det mindste.
Så nu, efter 9 måneders venten kan jeg endelig ticke boksen ”læst” ud for denne bog på Goodreads. Og jeg er fan!
Jeg har altid været vild med dystopi. Jeg bliver skræmmende godt underholdt af historier om verdens endeligt. Men lad os hellere lade være med at dvæle for meget ved den udtalelse.
Meget groft handler Nod om at mennesker fra den ene dag til den anden (bogstaveligtalt høhø) ikke længere kan sove. Kun 1 af 10.000 kan stadig sove og de har alle den samme sære drøm. Men alle andre kan ikke finde hvile og går hurtigt i mere og mere panik. For efter 6 dage uden søvn bliver man sindssyg og efter 21 dage dør man. Bogens fortæller er Paul som skriver bøger om etymologi og det er med til at gøre hans narrativ mega fedt. For han laver en masse sammenkoblinger der ikke er umiddelbart åbenlyse men giver god mening når man tænker over den. Paul kan godt sove, men hans kæreste Tanya, kan ikke. Dette er en krise som menneskeheden aldrig har set den før.
Bogen et kompromisløst og skønsløst blik på en fremtid som er så skræmmende. Den indeholder mange spændende temaer såsom videnskab og/vs. religion. Som litterat kunne jeg specielt godt lide dens vinkel på sprog og ord som en del af vores menneskelighed. Noget vi ofte glemmer at tænke over, syntes jeg! Den er en hyldest til menneskeheden, såvel som en advarsel. Slutningen giver dig lyst til at stirre ind i væg i et par timer, men det er bestemt det værd! Interessant er det også at Barnes kort tid efter udgivelsen blev diagnosticeret med kræft, og da han selv gik tilbage og læste sin egen bog, følte han at den havde skræmmende meget relevans for hans nuværende situation.
Jeg har valgt at give bogen 4 stjerner, for at give mig så meget stof til omtanke og et nyt, positivt perspektiv på min søvn! Det skidt er sgu undervurderet efter sådan en omgang.
Advertisements Share this: