Midnatsrosen

Titel: Midnatsrosen

Original titel: The Midnight Rose

Original sprog: Engelsk

Forfatter: Lucinda Riley

Sideantal: 551 sider

Sprog: dansk

Udgivelse: 02-06-2015

Forlag: Rosinante

ISBN13: 9788763838917

Læst som: bog

“Lucinda Riley, der har stået bag smukke og populære romaner, står bag “Midnatsrosen” og tager os atter med på et slægtseventyr uden lige.

“Midnatsrosen” er en roman om indiske Anahita, der er vokset op i fattigdom, men pludselig ser sig en vej ud af elendigheden, da hun får en ny ven. Vejen byder på en engelsk kostskole, og her møder hun Donald Astbury, hvilket udvikler sig til en kærlighedshistorie og et drama. Mange, mange år efter finder hendes efterkommere ud af hendes historie, der byder på lidt af hvert.

En roman der bevæger sig igennem tid og rum og efterlader sin læser åndeløs.” -Resume fra Saxo. 

Midnatsrosen er en smuk og historisk fortælling om kærlighed, slægt, Indien og England. Jeg læser normalt ikke denne slags genre, men jeg elskede denne bog. Lucinda Riley er en talenfuld forfatter. Jeg elskede den måde hun formulerede hendes fortælling. Jeg synes det er en ekstrem spændende bog, med mange handlinger igang. Som ikke gør det forvirrende, men forståeligt. Der var også en del små plottwist igennem bogen, som virkelig var en fine overraskelser.

Vi havde mange hovedpersoner i denne bog. Primært Anahita, Ari, Rebecca og Donald. Anahita er en klog indisk pige, som virkelig er en gave til andre. Hun er ydmyg og hjælpsom. Jeg synes hun nok er en af de reneste og varmste personer jeg har læst om. Hun går igennem ild og vand. Hendes problemer er endeløse, men hun er stadig stærk og trofast. Anahita bliver bedsteveninder med Indira prinsessen. De sendes begge to til Indien for at gå på kostskole. Der bor hun i en periode i Astbury Hall, hvor hun møder arveringen Donald. 100 år senere følger vi Anahita’s oldebarn, som leder efter Anahita’s forsvundne søn. Jeg synes at personerne i bogen er utrolig levende og realistske. Jeg elsker den måde som bogens tidsaldre der er ligesom køre på samme tid. Men jeg kunne nok bedre lide at høre fra Anahita’s synvinkel. Det er utrolig hvor meget man kommer ind i personernes dybeste.

I starten var bogen nok lidt for lang for min smag, men handlingen retfærdiggjorde længden. Jeg var fuldstændig oplsugt af fortællingen. Det var så romantisk at læse om indiske royale, det gamle England osv. Bogen er på 550+, men det føltes ikke som så meget. Jeg lagde mærke til hvor velskreven bogen er, og det var rart at læse. Det fungerede godt med forskellige tidsaldre, hovedpersoner og miljøer. Det var virkelig bare en fantastisk læseoplevelse.

Jeg vil give bogen 5 stjener, da bogen er utrolig velskrevet. Jeg vil nok anbefale den til de lidt mere ældre unge eller voksne, som vil elske en god bog.

Advertisements Share this:
Like this:Like Loading... Related