“Sky” handler om den engelske pige Sky Bright, der starter på en high school i USA. Hun opdager hurtigt, at der er noget mystisk over den rå Zed Benedict. Han insisterer på, at hun – ligesom han – er en savant og har overnaturlige evner. Hun er hans soulfinder, sammen er de ét. Men sammen er de også i stor fare, for mødet med Zed ripper op i mørke minder om en fortid, Sky har brugt de sidste mange år på at fortrænge. Snart bliver hun viklet ind i et drama, der kan koste både hende og Zed livet. Spørgsmålet er nu, om Sky er stærk nok til at se sin skæbne i øjnene og modig nok til at slippe sine kræfter fri…
Original titel: Benedict #1: Finding Sky
Forfatter: Joss Stirling
Serie: Soulfinders
Forlag: Rosinante & Co.
Originalsprog: Engelsk
Udgivelsesår: 2010
Antal sider: 329
Antal stjerner: 4/5
Jeg er KÆMPE fan af den her bog og faktisk hele serien! Jeg elsker hele konceptet og originaliteten bag og jeg tror faktisk, jeg har læst den fire-fem gange. Jeg forelsker mig i Sky, Zed og alle de andre karakterer gang på gang og det er mig et mysterium, at den stadig kan få mig til at føle sådan.
Sky er for mig en fantastisk hovedperson, fordi hun er så stærk og selvsikker. Hun kaster sig ikke direkte i armene på Zed, selv ikke, da han nærmest kaster sig i armene på hende.
Da de så- set fra mit synspunkt- endelig bliver kærester, eller da Sky endelig accepterer, at Zed er hendes soulfinder, går hun også all in og det kan jeg virkelig godt lide ved hende.
Dog er der et par personer, jeg ikke bryder mig specielt meget om, specielt Skys venner, Tina og Zoe. Det irriterer mig, at Tina hele tiden fortæller Sky, at hun ikke skal falde for Zed og at de er for forskellige, når jeg selv mener, at de er perfekte for hinanden. Zoe synes jeg på den anden side er for overfladisk og drengeglad, men jeg ved ikke om det bare er mig, for flere af mine venner elsker hende.
Der er også en anden ting, jeg ikke er den største fan af, men som jeg har vænnet mig til, eftersom jeg har læst alle hendes bøger en million gange, hvilket er Stirlings skrivestil. For det meste er den okay, men nogle gange kommer der pludselig en “sætning” midt i det hele, som jeg ikke helt opfatter som en rigtig sætning. F.eks. ”Jeg skiftede mening og fandt en tætsiddende sweater med et Union Jack i guld på forsiden. Kunne lige så godt acceptere, hvad jeg var”. Jeg ved ikke hvorfor, men det irriterer mig virkelig, at der ikke er et grundled i hovedsætningen, dumt som det end lyder. Nogle gange får jeg en følelse af, at jeg lytter for meget med i undervisningen, haha.
Nu kan jeg godt forstå, hvis du sidder tilbage med forvirring over, hvorfor jeg har givet bogen sådan en god bedømmelse, når selve anmeldelsen er rimelig blandet, men det er simpelthen, fordi jeg elsker selve historien, de fleste af personerne og originaliteten. Så vidt jeg husker, har jeg aldrig læst noget om savanter før, så det giver point på Stirlings konto.
Tusind tak, fordi du læste med
