Læs lige denne kommentar af Rasmus Willig om kød, klima og flygtninge fra KD:
Vi producerer og konsumerer grisekød i mængder uden historisk fortilfælde. Den nuværende landbrugsproduktion står for store dele af udledningen af de farlige drivhusgasser, der er med til at forværre klimaforandringerne.
Tallene taler for sig selv. Danmark er det mest intensivt dyrkede land i Europa. Over 60 procent af Danmarks areal er udlagt til landbrug, og heraf går over 80 procent til produktion af for eksempel foder til grise. Hvis landbrugsproduktionen og forbruget blev grønt og langt mindre kødbaseret, kunne dansk landbrug brødføde hele Danmark og vore nordiske nabolande med. Sådan er det ikke nu, tværtimod.
Så måske kunne man tage det lidt roligt med den der frikadelle-børnehave-danskhedsdebat? For jeg vil da hellere have børnebørn, der er globale medborgere end små, danske frikadellefascister. Ikke mindst hvis det betyder fremtiden for den smukke, blå planet og dens indbyggere. Jamen, hallo!
Kommentaren fik mig også til at tænke på essayet How to grow a Weetabix af James Meek om landbruget i UK fra London Review of Books. Det er meget langt, men ret fantastisk, og jeg synes, I skal give jer tid til at læse det, hvis I orker. Det udkom sidste år umiddelbart før Brexit-afstemningen, og jeg husker meget tydeligt, hvordan jeg pløjede det igennem i sofaen i vores lillebitte stue i Yorkshire. Hele den tid omkring afstemningen står så tydeligt for mig. Uf…
Advertisements Share this:
