At se lyset af Jay Asher er udgivet af Politikens Forlag i 2017, og er på 279 sider. ⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – 5/5 stjerner. Romanens org. sprog er engelsk, org. titel er What light og org. udgivelses år er 2007. Bogen er læst på dansk. Anmeldereksemplaret er venligst modtaget af Forlaget.
Dagen før thanksgiving d. 21 november læser jeg med, når Sierra tager en rørende og sød afsked med sine to allerbedste veninder Rachel og Elisabeth, da Sierra og hendes familie den næste dag rejser fra deres hjem i Oregon mod en lille by i Californien, hvor de i gennem to genetrationer har solgt juletræer til indbyggerne i byerne omkring. Sierras familie har en enorm juletræsplantage, hvor de hele året går og passer de smukkeste juletræer, som i starten af november fragtes den lange vej fra Oregon til Californien af Onkel Bruces helikopter. Sierra har levet sådan næsten hele sit liv, men det er alligevel ikke let, at tage væk fra veninderne særligt i juletiden. Hun har dog også fået sig en bedste veninde, Heather, som hun glæder sig meget til at se i Californien. Denne december bliver dog meget anderledes en alle de andre år, da Sierra har fået opsnappet bidder af en samtale mellem hendes forældre, hvori hun overhører, at dette nok bliver den sidste december, hvor familien sælger juletræer i Californien, da juletræssalget ikke længere er så stort og giver underskud. I resten af november og næsten hele december bor familien i en lille campingvogn på pladsen med juletræer, og de også har et lille cirkustelt, hvor de sælger træerne og mange andre juleting. Hele stemningen på pladsen emmer af jul, familie og gode timer, og jeg kan slet ikke lade være med, at komme i julestemning under læsningen – særligt når Sierra laver sin specielle peppermintmocha med julestok, som jeg siden da har lavet en hel del gange, og det smager fantastisk.
Da Sierra endelig møder Heather til thanksgiving-familiemiddagen, som de altid holder sammen, drager de to piger ud i mørket op på de små bakke-bjergskråninger, hvor Sierra planter et lille grantræ, da der så er lidt af hende tilbage, når de rejser hjem til Oregon d. 25 december. Dette træ er det sjette og måske sidste træ, som Sierra planter ved siden af de fem andre grantræer, som har vokset sig store og flotte. Heather har særlige planer denne december, da hun gerne vil have Sierra med på en dobbeltdate sammen med hende og hendes kæreste, da han er så kedelig. Men Sierra er ikke særlig begejstret for Heathers entusiastiske idéer, da hun jo ikke skal være i Californien ret længe, men som måske også bliver den sidste december, og langdistanceforhold holder så sjældent. MEN så møder hun den lækreste fyr, Caleb, der har det sødeste smilehul. Da Sierra fortæller Heather om mødet med Caleb, er hun ikke på nogen måde begejstret, da der går så mange frygtelige rygter om ham i den lille by. Han skulle have stukket sin lillesøster ned med en kniv, men er det kun rygter eller er det sandt? Familien er gået i opløsning siden, og lille søsteren nu bor ved faren. Sierra lader ham tvivlen komme til gode, og hun prøver at trænge igennem en jernmur af den smerte, som omgiver Caleb på trods af de mange indvendinger fra både Heather, Rachel og Elisabeth. Måske er alle rygterne ikke helt usande, men tabet og de evige konsekvenser, som aldrig syntes at stoppe, tynger Caleb selv og efter flere år, så mærker han endnu, de hårde vilkår fra alle i byen, som syntes at have en mening om ham og hvordan han er, men det fair?
Han spænder kæben, og jeg kan se, at han har grædt over det adskillige gange. Jeg tænker over det, han har fortalt mig. Hvor svært det må have været for hans mor, for hans søster – og for ham. Jeg ved, det burde skræmme mig, men det gør det af en eller anden grund ikke, for jeg tror ikke, han har villet såre nogen.
At se lyset er Jay Ashers tredje roman, hvor hans første roman er Døde piger lyver ikke (Thirteen Reasons Why), udkom i 2007, og er siden blevet en bestsellerroman i 2017, som i den grad er blevet hypet særligt, da forfatteren solgte rettighederne til at omdanne romanen til en tv-serie, som vises på Netflix i øjeblikket. Der er mange grunde til, at jeg ikke har tænkt mig, at se eller læse Døde piger lyver ikke, og en af dem er, at jeg ikke mener, at unge mennesker behøver, at begå selvmord for at fremkomme med vigtige tematikker i litteraturen. Jeg ved, at serien er enormt populær, og det er fint, men det bliver bogen og ej serien ikke hos mig. Jeg er derimod virkelig glad for, at jeg fik læst At se lyset, da denne roman kan noget helt særligt både ved juletid, men roman kan bestemt også læses på alle andre tidspunkter i løbet af året. Ashers skrivestil er så fin og følsom uden, at det bliver for meget, og rammer mig flere gange lige i hjertet. Hele balancen mellem Sierras to verdener, som ligger langt fra hinanden, men er skildret så fint med savn og glæde i hver del. Den strukturelle opdeling i At se lyset er i 24 forholdsvis korte kapitler, hvor den sproglige stil er letlæselig, sjov, og ungdommelig, men også med et alvorligt twist, når handlingen drejes til de hårde tematikker, som At se lyset også byder på. Eksempelvis Calebs fortid med de ulykkelige minder om, da hans forældre blev skilt, og hvor han tilsidst fik nok af sin lillesøsters evige hysterianfald og strenge beskyldninger om, at det altsammen var hans skyld.
Karaktererne i Ashers roman er så fint beskrevet, hvor Sierra er romanens primære karakter. Hun har en psykologisk dybde og eftertænksomhed, der gør at jeg under læsningen kan leve mig ind i hendes verden på en magisk måde. Hvor ville jeg gerne bare én dag sælge juletræer sammen med hende og hygge sammen med familierne, som køber de fineste juletræer. Calebs karakter rammer mig derimod dybere end som så, og han gemmer på så mange gode ting, der dog alligevel mindsker godhedens betydningen i forhold til hans fortid. Han bruger alle sine drikkepenge, som han får på arbejdet, til at købe juletræer til dem, som ikke selv har råd til et. Mit hjerte varmes ved den glæde, han bringer og muliggøre for de børn, og jeg kan efter endt læsning ikke lade være med, at tænke over, hvis alle havde lidt mindre travlt med, hvad naboen foretager sig, og i stedet ville kigge ind ad, så ville verden blive en lille smule lettere og ikke mindst rare at være i – altså sådan generelt for, det er jo en tematik, som i høj grad er virkelig i vores prosaiske hverdag. Romanens genre er young adult med en sammenblanding af ungdomsromance og socialrealisme. Man kan lidt nøgternt skære kærlighedsdramaet i romanen ned til den samme gamle historie, der er med i stort set næsten alle YA romaner, og det er om to drenge, der kæmper for samme pige, men i At se lyset har det ene ben i trekanten nærmest ikke nogen funktion, og netop derfor flyttes vægten af vigtigheden i det amputerede kærlighedsdrama til Calebs fortid, der truer med at stoppe muligheden for kærlighed endnu før, at det er en mulighed mellem Sierra og Caleb.
Jeg tænker på Heathers advarsel, på, at Rachel og Elisabeth gloede fuldstændigt vantro på mig, da jeg fortalte det. Alle reagerer så hurtigt. Alle havde de en mening om det, selvom ingen havde hørt det fra Caleb.
Romanens titel At se lyset har flere symbolske konnotative betydninger, som at se lyset i lykken her og nu – denne måske sidste december, hvor Sierra er i Californien, men også det, at se lyset i at hjælpe andre i nød, og at se et lys i sær, når fortidens dunkle skygge overlister og truer med at lukke små huller af lykke og håb for kærligheden. Under læsningen af At se lyset var jeg godt underholdt, og jeg nød at læse om sne, jul og kærlighed, som fremkaldte en lille magisk julestemning i mit hjerte. Der er dog en lille bitte ting ved romanen, og det er at plottet ind i mellem kunne blive lige langtrukken nok i handlingstempoet, men det er ikke noget i sammenligning med, hvor vigtig en tematik, som jeg syntes at bogen gemmer på. Ikke mindst det, at tilgive ved juletid, og at det netop er julen, som er kærlighedens, hjerternes og familiens fest selv i de hårdeste tider. Julen kan både være skræmmende og magisk, men jeg tror på, at juleånden gemmer på noget ganske særligt, og selv om at ånden og juleglæden har været ret langt væk fra mig i år, så syntes jeg at genfinde lidt af min tabte juleglæde under min læsning af At se lyset, og det var virkelig tiltrængt. Jeg kan varmt anbefale Ashers roman til både unge og gamle, da vigtigheden af at tænke på og gøre noget for andre mennesker er fantastisk, men også det, at man ikke bør udtale sig om andre med mindre, at man kender sagernes rette sammenhæng, som klart er romanens moralske budskab.
